HJEM
PROFIL
DUKKETEATER
TEGNE
SKOLEKOMEDIE
ANDRE WORKSHOPS
KONTAKT
DRAMA, KUNST & KULTUR
PROFIL
KLOGE FOLK HAR SAGT
“For at folkeskolens elever er klædt på til erhverslivet fremtidige behov, bør eleverne i løbet af deres skolegang have udviklet deres kreative evner og fået indsigt i kvalitet frem for kvantitet. De bør have fået erfaringer i at søge kreative løsninger i “det åben rum”
Lars Goldsmith, formand for Dansk Erhversråd.
“Kreativitet er Danmarks vigtigste råstof”
Claus Buhl
“Kunst og kultur formidling for børn skal have æstetikken som kerne, den skal bevæge og berige og gennem leg få spændingen til at stige og gøre latteren løssluppen. LEG er; frihed, en deltagelses kultur, drevet af lyst og skal give mening”.
Beth Juncker, Professor.
KUNST & KULTUR FORMIDLER FOR BØRN OG UNGE
I mit arbejde med børn og unge trækker jeg på erfaringer og viden fra mit professionelle arbejde som skuespiller, min uddannelse fra skuespilleruddannelse fra Skuespillerskolen v/ Odense Teater 1989 og efteruddannelse som Kunst og Kultur formidler fra Scenekunstens Udviklingscenter 2011.
Jeg både underviser, sammensætter projektforløb og konceptudvikler diverse workshops. I mit arbejde med børn og unge fra + 3 år lægger jeg vægt på åben dialog og kunstneriske forstyrrelser. Mit mål er at igangsætte deres kreativitet, skubbe til deres idérigdom og kvalificere deres udtryk.
Mit mål er at give børn og unge æstetisk læring gennem den praktisk-musiske proces. Sammen lader vi os inspirere, forførere, fornøje, forstyrre, overraske og skabe.
TILMELD NYHEDSBREV
DUKKETEATER
PROJEKTORLØB / WORKSHOP
Målgruppe: 3. - 5. klasser
Forbrug: ca. 30 timer
FORMÅLET DUKKETEATER-PROJEKTET ER AT UDVIKLE OG STIMULERE ELEVERNES KREATIVE
OG SKABENDE EVNER ENKELTVIS OG I GRUPPESAMMENHÆNGE
Workshoppens formål er:
at eleverne udvikler en arbejdsmetode
at give mulighed for fordybelse og udfoldelse af en ide.
at eleverne får anvendt og udviklet deres viden om tematik, dramaturgi og fortælleteknik i en kreativ praktisk proces.
Gennem arbejdet med dukkerne, storyboard/teksten, finde ledsagende musik og udvikle scenografien vil eleverne tilegne sig færdigheder og viden om visuelle kunstneriske udtryk og kommunikationsformer.
Arbejdet med digtning af egen forestilling vil fremme elevernes forståelse af sprog, litteratur og anderledes udtryksformer, og det vil opfordre eleverne til at bruge sproget personligt og i samspil med andre.
EVALUERING AF PROJEKTFORLØBET FRA HJØRRING PRIVATE REALSKOLE
DUKKETEATER I NYE KLÆDER:
"I 5.b har vi arbejdet med dukketeater med Lina Franke Hedegaard. Med baggrund i kendte eventyr digtede børnene deres egne historier som de opførte med selvproducerede dukker. Børnene evaluerede selv projektet meget positivt, og jeg kan varmt anbefale projektet til andre.
Der er ingen tvivl om, at Linas inspiration, professionelle kunnen løftede både proces og produkt langt ud over vores egen formåen, og gav børnene indsigt i, oplevelse af og tro på egne evner i forhold til et skabende projekt.
Efter forløbet har elevernes dukker været udstillet på skolen, og der har været stor interesse fra både børn og voksne omkring forløbet. For 5.b har projektet givet dem positive erfaringer med en skabende proces som de har kunnet bruge i mange andre sammenhænge."
TEGNE MED TUSCH OG PEN
PROJEKTORLØB / WORKSHOP
Målgruppe: 3. - 9. klasse
Forbrug: ca. 30 timer
EVALUERING AF WORKSHOPPEN TEGNE MED TUSCH OG PEN
FRA HIRTSHALS SKOLECENTER:
"Jeg er billedkunstlærer på Hirtshals skole og har haft den store fornøjelse at møde Lina og deltage i et undervisningsforløb med ”Tusch og Pen”, som hun har tilrettelagt for 5.klasserne. Lina har en sprudlende personlighed, er seriøs omkring sit arbejde og med sin begejstring for det kreative aspekt formår hun at overføre denne interesse til eleverne. Børnene syntes, at det var sjovt, de var meget engageret, og man kunne tydeligt se, at de udviklede deres potentiale.
Eleverne fik mulighed for at gå i dybden med arbejdet, hvor de lærte om teknikker og metoder som er vigtigt for at udvikle sig og blive dygtigere. Derudover var der en proces i tegningerne, dvs. eleverne skulle f.eks. arbejde med den samme figur men ud fra nye vinkler, afprøve forskellige muligheder for til sidst at vælge den rette tilgang og det rigtige udtryk. Lina citeret: ”Talentet ligger i valget”.
Det endelige produkt var flot og inspirerende. Eleverne var meget glade for og stolte over hvad, de havde opnået. Der blev afholdt en fernisering på skolen, hvor borgmesteren Arne Boelt holdte en tale og åbnede udstillingen, så det var en rigtig god afslutning på forløbet og festlig dag.
Lina er en dygtig kunstner, og jeg vil meget gerne fortsætte vores samarbejde, da det har været en succes. Eleverne lærer utroligt meget, og som billedkunstlærer får jeg ny inspiration og viden om faget. Jeg kan hermed kun anbefale andre et lignende samarbejde med Lina – I vil ikke fortryde det. Tak til Lina Franke Hedegaard."
Billedkunstlærer Lea Loksø
Workshoppens formål er:
at eleverne udvikler kendskab til forskellige arbejdsmetoder
at gøre eleverne opmærksomme på deres eget personlige tegneudtryk
at give mulighed for fordybelse og udfoldelse af en ide.
Gennem leg og eksperimenteren med forskellige tegneteknikker ønsker jeg at få eleverne bevidstgjorte om at en tegning ikke nødvendigvis er god blot fordi den ligner, men at et personligt udtryk har langt større tyngde og derfor er mere interessant, når den er ægte, frem for en kopi af andres udtryk. Jeg ønsker at give dem forståelse for at deres egen streg er original og værdifuld.
Motiver til tegningerne kan vi hente fra forskellige steder, afhængigt af i hvilken kontekst man ønsker workshoppen afviklet i. Det kunne være en tværfaglig workshop mellem Billedkunst, Kristendom og Dansk. Men det kan også være en workshop afviklet kun i Billedkunst.
Forløbet starter med en fælles introduktion til værker skabt i tusch tegning.
Vi afslutter med en udstilling af elevernes værker.
SKOLEKOMEDIE, TEATER
OG/ELLER BEVÆGELSE
PROJEKTORLØB / WORKSHOP
Målgruppe: 3. - 6. klassetrin
Timeforbrug: ca. 30
(Time forbruget afhænger af antallet af elever og størrelsen på den afsluttende forestillinge.)
Workshoppens formål er:
At eleverne oplever glæden ved at udtrykke sig gennem deres egen krop
At elevens kreativitet, selvtillid og skabende evner bliver styrket
At eleverne udvikler deres sprog for rytme og kropsforståelse
At eleverne kan arbejde seriøst og bevidst med et dramatisk udtryk og tilegne sig de grundlæggende teknikker og metoder.
At eleven lærer at indgå som skabende samarbejdspartner i et kreativt fællesskab.
Der findes et utal af rammer for et projektforløb i Teater og Bevægelse. Rammen kan være hjælp til og instruktion af skolekomedien, hvor materialet er et udvalgt manuskript.
Men rammen kan også være at vi selv opfinder indholdet af den afsluttende forestilling. Hvor materialet som indgår i forestillingen kan være udviklet og indsamlet gennem improvisationer, stykker af udvalgte tekster og/eller bevægelsessekvenser. Uanset hvilken ramme der vælges, så vil der i forløbet tages udgangspunkt i elevernes egen virkelighed, fantasi, følelser og erfaringer.
Gennem arbejdet vil eleverne få forståelse for kropsliggørelsen af en tekst eller et dramatisk udtryk. Og få erfaringer i sceniske løsninger.
EVALUERING FRA TEATER OG BEVÆGELSESPROJEKT
PÅ FRISKOLEN SKALLERUP:
"DET GAMLE LØNSTRUP" - TEATER OG BEVÆGELSESPROJEKT FOR 3.-4.-5.-6. ÅRGANG OM LOKALHISTORIE.
Gennem hele skoleåret har Lina med mellemrum sørget for at relevante personer fra lokalområdet har været på skolen og fortalt historier og sagn om Lønstrup i historisk perspektiv. Hertil har hun gennem skoleåret haft mindre workshops med eleverne, hvor de fortalte historier og sagn blev omsat til bevægelse og små teater sekvenser. Hele projektet kulminerede i en projektuge på skolen, hvor de forskellige sekvenser og fortællinger blev sat sammen til en frilufts forestilling af ca. 25 min varighed. Forestillingen blev opført både ved Friskolen Skallerup og ved Maarup Kirke.
Eleverne har gennem deres arbejde med Lina udover deres lokalhistoriske læring også fået spændende erfaringer med teater og bevægelse. De er blevet styrket i deres opmærksomhed og brug af det nonverbale sprog og har fået en kæmpe oplevelse gennem det at være med til udarbejdelse og fremvisning af så fantastisk en forestilling.
Det har medvirket til at skabe fokus på den fælles historie og binde de forskellige områder på egnen sammen, og man kan sagtens forestille sig at noget lignende ville kunne gennemføres fremover."
ANDRE FORSLAG TIL WORKSHOPS:
TRÆ - ET MATERIALE
Målgruppe: Børnehaver, 3 - 6 år
Forbrug: 25 timer
Projektforløbet er udformet sådan, at børnene får en sanselig oplevelse af materialet TRÆ og en bevidsthed om, hvor de kan møde materialet i deres hverdag.
Ideen med projektet er at børnene får mulighed for at arbejde med TRÆ eller TRÆER i mange forskellige udtryk f.eks.:
Tage på udflugt med et kamera i skoven og lave en mini film eller en billedserie hvor træer indgår.
Finde overflader på stammer og blade, og frotére dem på papir.
Finde grene og kviste til brug i udformningen af skulpturer, legetøj eller collager.
Bygge en fuglekasse, et dyr eller andet i træ.
BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED
I -TEGNESÆTTELSE AF BØRNS SYMBOLER OG MOTIVER
Målgruppe: 5 - 6 årige (ældstegruppen)
Forbrug: 75 - 100 timer
Børns tegninger er en dør på klem til deres tanker, drømme, ønsker og fantasier - til deres opfattelse af verden. Gennem tegninger kan børn udtrykke om de er glade, kede af det, vrede, syge eller har det godt.
Med dette projektforløbet BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED sætter vi fokus på børnenes eget udtryk vist i deres tegninger.
Hvilke motiver tiltrækker dem ?
Hvilken streg anvender de til deres udtryk ?
Hvilke historie fortæller de ?
Under forløbet vil børnene blive bekendt med forskellige tegneværktøj, materialer og teknikker. Ideen med forløbet er at sætte fokus på børnenes valg af tegnemotiver, og at give dem mulighed for at afprøve forskellige tegne-og maleteknikker.
Jeg ønsker med forløbet er at kvalificere deres udtryk og give dem lyst til at afprøve og undersøge nye.
Der vil blive arbejdet både i stor gruppe på stuen, og i mindre grupper på værkstedet.
Hvis det ønskes fra institutionens side, vil det kunne lade sig gøre at overfører børnenes tegninger til et andet materiale for eksempel i stof til en dukke eller bamse. Det vil kræve at der findes nogle forældre eller bedsteforældre der kan påtage sig den opgave, jeg vil selvfølgelig være tovholder og vejleder på osse den del.
BYGNING AF KASSEDRAGE
Målgruppe: 5. - 7. klasser
Forbrug: 25 timer
Formålet med projektforløbet er at får elevernes viden og kendskab til geometri sat i spil i en praktisk musisk proces. Før arbejdet går i gang ser vi på dragen gennem tiderne og kontinenter. Her finder eleverne måske ideer til udformningen af deres egen kassedrage. Opgaverne i konstruktionen af kassedragen tager udgangspunkt i Pythagoras læresætning om forholdene i en retvinklet trekant, Det Gyldne Snit, og elevernes almene viden om geometri og matematik.